Hvorfor Râr Natur ?

20141129_0637 .jpg
 
 

Det er der flere gode grunde til!

Jeg har boet og arbejdet på Bornholm i en årrække. RAR Natur er udviklet på Bornholm og ordet râr er bornholmsk. Det betyder sjælden, smuk og rar.

Jeg tilbyder en produktserie, hvor de økologiske og vegetabilske råvarer vægtes højt - Derfor “Râr Natur”.

…og hvorfor så en hudplejeserie?

Jeg er super træt af skønheds industriens manipulationer. Det klassiske skønheds ideal er jeg ikke optaget af. Jeg mener at vi er heldige hvis vi bliver gamle nok til at få rynker.

Jeg har hovedparten af mit arbejdsliv beskæftiget mig med sundhed og jeg vil gerne pleje min hud…det skal bare være med naturlige produkter….hvor ALLE ingredienserne er helt i top – men det er ikke let at finde på butikkernes hylder.

Derfor har jeg skabt Râr Natur. Visionen er at skabe effektiv hudpleje udelukkende baseret på kraftfulde ingredienser fra naturen.

Det er ikke nyt for mig at producere cremer. Det startede jeg med for 32 år siden da mit første barn kom til verden. Hun havde meget sart hud og da det ikke var muligt at finde plejeprodukter hun kunne tåle, besluttede jeg mig for at lave dem selv.

Lige siden har jeg lavet naturlig hudpleje…og jeg skylder min familie og venner en stor TAK for at have lagt hud til alle mine eksperimenter gennem tiden.

Râr Natur er min drøm…en produktserie som er af meget høj kvalitet, naturlig og til en pris de fleste har råd til at betale.

Produkterne er lavet af nøje udvalgte, naturlige kvalitets råvarer.

Hovedparten af ingredienserne er økologiske eller biodynamiske. Minimum 99% af indholdet kommer fra naturen. De resterende 1% af vores ingredienser er natur identisk konservering, som må bruges i økologisk kosmetik og i fødevarer og i Misten syntetisk C-vitamin, da det er den mest stabile form for C-Vitamin.

Det vi smører på huden trænger ind i kroppen…Hudpleje er næring og pleje til hudens celler. Derfor er det vigtigt for os at vores produkter er naturlige.

Jeg er ret nørdet i forhold til sundhed…..og jeg elsker olier. De plantebaserede olier er vores nøgleingrediens. Alle de olier vi bruger er økologiske, kold pressede og uraffinerede.

Vores produkter henvender sig til mennesker der ønsker at bruge naturlige plejeprodukter.

Alle vores produkter er håndlavede.

Vi synes vi er lykkes med vores vision.

Râr Natur…er Naturens kraft på krukke.

 
 

Anita og Râr Natur - portræt

Bragt i MODE - Tillæg til Bornholms Tidende - sept.2019.

artikkel+i+Mode.jpg